Tillykke til konfirmanderne

Søndag 6. maj var der konfirmation i Søndbjerg kirke. På billedet ses fra venstre konfirmand Jeppe Obel, præst Nina D. Nyegaard og konfirmand Jonas Nørgaard Jensen. Konfirmanderne havde haft mulighed for at vælge en favoritsalme/sang til dagens anledning – og valgene var faldet på  De smukke unge mennesker (Kim Larsen) og Du, som gi’r os liv og gør os glade (Hans Anker Jørgensen). Rigtig hjertelig tillykke med konfirmationen, Jeppe og Jonas!

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Vil I med til Jesperhus og Thy?

Borgergruppen opererer med planer om at arrangere udflugter til hhv. Jesperhus og Nationalpark Thy til overkommelige priser. I spalten til højre finder du to afstemninger (vises på skift). Måske synes du, at vi i borgergruppen “bombarderer” dig med afstemninger, men vi “har en plan”: Vi vil gerne danne os et indtryk af, hvor stor/lille interessen for de foreslåede udflugter måtte være. Derfor vil vi bede dig give din mening til kende ved at besvare vore afstemninger – naturligvis helt uforpligtende og anonymt. En udflugt med guide til Nationalpark Thy er noget, vi arbejder på på lidt længere sigt, mens en tur til Jesperhus er overkommelig at arrangere indenfor rimelig nær fremtid (arbejdsdato lige nu: Søndag 17. juni).

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Der blev løftet i flok

…da der for nylig var arbejdslørdag på Thyholm Friskole. Skolegården blev gået grundigt efter i sømmene, der blev hamret og regeret, malerkosten blev svinget, og midt i det hele var der pizza til alle. Friskolen glæder sig over det store fremmøde, som som allerede nu kommer alle elever og børnehavebørn til gode i form af forbedrede faciliteter!

THYHOLM FRISKOLE & BØRNEHAVEN EVIGGLAD

Følg med i Ninas corner

Vores sognepræst Nina Dyrhoff Nyegaard gør op med tendensen til folkekirken som underholdningsmaskine. Læs hendes tankevækkende artikel i Ninas corner, som du finder under fanen Søndbjerg-Odby sogn i den sorte bjælke herover. Nina vil fremover skrive løbende om noget, der optager hende, så der er god grund til at følge med hen ad vejen. I Ninas corner.

Glimt fra generalforsamlingen

Slå et smut ind på Uglev og Omegns Borgergruppe via den sorte bjælke i sidehovedet (under fanen Foreninger) og læs om generalforsamlingen i sidste uge. Og forresten: Er du med på en bustur til Nationalpark Thy? Vi sætter en høring i gang…

Billeder fra generalforsamlingen kan ses lige hér: Generalforsamling i billeder

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Glad borgergruppe siger tak for opbakningen

Borgergruppen takker for en dejlig generalforsamling torsdag aften. Følg med på vores underside via Foreninger i den sorte bjælke foroven. Hér vil du om få dage kunne læse et referat og se billeder fra generalforsamlingen.

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Op på cyklen – hjulet snurrer

- eller indtag rollen som den glade vandrer!

Så er sommerhalvårets cykel- og gåture begyndt! Det sker med start fra STATIONEN kl. 19:00 på alle lige onsdage. Tag evt. kaffen med og indånd Nordvestjyllands frie luft sammen med andre. De konkrete datoer kan ses i kalenderen til højre. STATIONEN byder alle velkommen til en hyggelig tur i det åbne land!

STATIONSBESTYRELSEN


16. april

Som by har vi mulighed for at gøre mandagen lidt mere festlig. Borgerforeningen opfordrer alle til at hejse flaget i dag, hvor det er Dronning Margrethes fødselsdag. Grib muligheden og vær med til at klæde byen i rødt og hvidt!

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Årstidernes melodiske vekslen…

… beskrives på kønneste vis i vores alle sammens Thyholmsang. Oprindeligt komponerede fiskerkonen Inger Lauritzen melodien til sin tekst, Glitrende hav. Klik på linket hérunder for at lytte til melodien! Teksten til Thyholmsangen fnder du via den sorte bjælke foroven. God fornøjelse!

Melodi til Thyholmsangen


Tak for interessen

Denne hjemmeside er endnu ikke “gammel i gårde” – og derfor glæder det os meget at konstatere, at antallet af besøgende på siden i løbet af marts måned blev næsten tre gange så stort som i februar. Vi håber, at interessen vil vare ved, og at det for rigtig mange bliver en vane at lægge vejen forbi uglev.dk. Husk osse jævnligt at klikke ind på foreningernes seperate sider via den sorte bjælke foroven. Kalenderen til højre må gerne flamme af røde tal, så vi modtager meget gerne oplysning om kommende begivenheder – stort som småt i og omkring Uglev. Du kan give besked pr. e-mail til ryleborgatgmaildotcom – eller selv oprette et kalenderopslag som bruger af hjemmesiden. Læs mere om hvordan du bliver bruger i fanen Om sitet i den sorte bjælke.

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE

Din mening?

Kalkværket forvitrer. En række foreninger har indtil videre givet deres besyv med i form af indsigelser overfor kommunens udvalg for teknik og miljø, som i sidste ende beslutter, hvordan fremtiden skal være for Bjørndal Kalkværk. Udflugtsmål med historisk værdi? Saneringsmodent? Men hvad mener du? I spalten til højre finder du en hélt igennem uofficiel, folkelig afstemning… Husk, at du som bruger af hjemmesiden osse kan kommentere dette indlæg og præcisere din mening!

Ny opslagstavle udenfor købmanden

Borgergruppen har ophængt et “udstillingsvindue”  udenfor købmanden – til fri afbenyttelse for alle foreninger. Hér kan du se plakater og opslag for kommende arrangementer. For eksempel at borgerforeningen afholder generalforsamling 19. april. Læs mere herom ved at klikke på Uglev og Omegns Borgergruppe under fanen Foreninger i bjælken herover.

Det sker på STATIONEN

Under fanen Foreninger i bjælken herover, kan du klikke dig ind på STATIONEN. Der står lidt nyt om, hvad der sker i foråret. Blandt andet kan denne limfjordsindvåner opleves i stor stil ved ferniseringen 24. marts…

Torvedag i billeder

ENDELIG er de her: En stribe billeder fra byens torvedag – i strålende sol! Gå ind og se nærmere i galleriet (Klik her).

Vi vil bestræbe os på at opdatere vores hjemmeside. Vi ved udmærket godt, at bedre er sent end aldrig!

Venligst

UGLEV OG OMEGNS BORGERGRUPPE